Søren Erhard Hansen var d. 9 maj ved Holtug Kridtbrud. På denne dag var mange fisk langt inde, og han lagde hurtigt ud med at fange en kilosfisk.
Kort efter så han et plask lige i hans kasteretning. Der gik ikke længe før hugget faldt, og fisken og røg ud af vandet. Søren kunne med samme se at det var en god fisk. Den sprang 3 gange helt fri af vandet og han kunne se sit røde gennemløbssøm glide op og ned ad linen.
Efter et kvarter var den klar til nettet - vægten viste 5,3 kilo. Aftenen slutede med to målsfisk.